Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Stories with

Line Bak Rothstein

Line Bak Rothstein er mor til Bea på 2 år og arbejder som madmor i en Rudolf Steiner-vuggestue og børnehave i skoven. Hun er gift med Oscar Rothstein, og sammen bor de i København, Danmark.

Fortæl lidt om dig selv og din hverdag som forælder.

Mine dage starter længe før dagen rigtig begynder. Jeg laver en kop sencha-te, sætter mig i bilen og kører ud i skoven, hvor jeg arbejder. På den her tid af året får jeg lov til at se solopgangen.

Når jeg kommer frem, sætter jeg gryderne over med mad til alle 45 børn og 10 voksne. Derefter er jeg sammen med de små vuggestuebørn resten af dagen.

Efter arbejde, fra den første forårsdag, står den ofte på et hurtigt havdyb, før jeg tager hjem og gør klar til, at Bea kommer hjem. Jeg sætter en lille eftermiddagsbakke frem med et mellemmåltid og te, og så drøner jeg ud for at hente hende i hendes vuggestue i skoven i Charlottenlund.

Når vi kommer hjem, spiser vi fra vores eftermiddagsbakke. Her lader vi op til resten af dagen med mad, boglæsning og ofte lange kram i sofaen eller på gulvet.

Nu er tiden endelig kommet til at komme i haven igen, så ofte smutter vi derned bagefter og står klar til leg, når børnene fra kvarteret stille og roligt kommer hjem.

Derefter står den på madlavning, enten med eller uden Bea. Radioen er altid tændt, og vi både roder og rydder op. Til sidst synger vi altid, mens vi rydder legetøjet op, før vi dækker bord. Bea bliver som regel lidt utålmodig efter mad, men vi prøver at holde fast i rutinen. Så tænder vi et lys og spiser.

Efter middagen er der fri leg. Det er ofte her på dagen, Bea leger allerbedst. På et tidspunkt begynder vi at vaske op, mens der bliver hørt musik, danset, hoppet, leget skole og slået kolbøtter.

Som afslutning på dagen står den på tandbørstning, boglæsning i sofaen og til sidst putning i vores fælles seng.

Hvad optager dig for tiden?

Natur og eventyrfortællinger. Bea er lige nu enormt optaget af historier og eventyr. Hun er kommet i en alder, hvor jeg kan fortælle en hel historie og holde hendes opmærksomhed, især med små virkemidler fra naturen.

Jeg elsker at skabe små historier og eventyr rundt omkring i vores lille lejlighed eller nede i haven, så fantasien bliver en del af hverdagen. Ofte skal der ikke mere til end en pind, en muslingeskal og et blad, så er hun i eventyrland.

Hvad betyder mest for dig, når du vælger sko til dit barn?

Jeg troede egentlig, jeg skulle være en meget praktisk mor, der kun valgte fodformede sko, hvor design og æstetik var underordnet. Men sådan blev det sjovt nok ikke.

Når det så er sagt, synes jeg heldigvis, at pasform, komfort og design i dag sagtens kan gå hånd i hånd.

Hvad er dit forhold til Bundgaard? 

Hver gang Bea har sine Bundgaard-sko på, og folk bemærker dem, om det er mine forældre, svigerforældre, naboer eller en dame i toget, har de næsten altid en fortælling om dem.

Det kan være, at det var de sko, de selv gik i som børn, at de købte dem til deres egne børn, eller at de husker, hvordan de blev slæbt med ind for at prøve Bundgaard-sko ved hvert sæsonskifte.

Alle de fortællinger er virkelig med til at give skoene en særlig historie.