Produktpleje af tekstil
For at undgå at vand, skidt og snavs trænger ind i tekstilmaterialet, skal skoen imprægneres 1-2 gange inden de tages i brug. Ligeledes bør imprægnering anvendes regelmæssigt under brug.
Regelmæssig rengøring af sko i tekstil kan være med til at forlænge skoens levetid.
Sådan gør du:
1. Start med at børste skoen fri for snavs med en tør, blød børste. Fjern evt. skoens snørebånd og vask dem i sæbevand. Velcrobåndene kan rengøres med en gammel tør tandbørste.
2. Hvis tekstilmaterialet stadig er beskidt, kan skoen og sålen rengøres med en klud eller svamp, der er vædet i sæbevand. Lad herefter skoen tørre ved stuetemperatur.
3. Når skoen er tør, afslut med et lag beskyttende imprægnering
Hvis skoene er blevet våde, er det vigtigt, at de får lov til at tørre inden næste brug. Stil dog aldrig skoene på radiator eller i varmeskab, da det kan ødelægge materialet.