Små tips & facts

Se om skoen passer ved at måle længden af foden på indlægssålen og kontrollér, at der er 1,5 cm ekstra plads. Hvis der er mere eller mindre plads, er skoen enten for stor eller for lille – ingen af delene er sunde for barnets fod. 

Vær varsom med barnets fod
Gode børnesko er altafgørende for føddernes sundhed og barnets motoriske udvikling. Gode børnesko ødelægger ikke føddernes facon eller naturlige måde at bevæge sig på.Hvis skoene er for små, eller passer dårligt, vil fodens indre bløde knogler have en tendens til at forme sig efter skoen – med gener til følge. 

Børns fødder er anderledes end dine
En barnefod er ikke blot en mindre udgave af en voksenfod. I løbet af de første 18 års vækst ændres faktisk alt i forbindelse med fodens form, proportioner og struktur.Når fødderne vokser så hurtigt, skal børneskoenes størrelse kontrolleres flere gange årligt. Og dette er især vigtigt for mindre børn, fx fordi de kan have svært ved at fortælle, om skoene strammer eller ej. 

Fodtøj i arv
Vidste du, at fodtøj ikke bør gå i arv, da det former sig efter foden, og der derfor er risiko for, at det ikke giver ordentlig støtte til den næste i rækken. 

For store sko
Undgå at falde for fristelsen til at købe for stort i den tro, at fødderne vokser hurtigt eller at skoen kan bruges igen næste sæson. Det er umuligt at forudsige, hvor hurtigt fødderne vokser, og det er noget af en udfordring for børn at stavre af sted i alt for stort fodtøj. Gå kun efter de anbefalede 1-1½ cm længere end barnets fod. 

Varme børnefødder
Børnefødder sveder op til 2-3 spiseskefulde sved om dagen. Ca. halvdelen fordamper, men lukkede sko og støvlerne bør luftes godt og have mulighed for at tørre når barnet kommer hjem. Våde sko skal tørre langsomt ved stuetemperatur. Direkte strålevarme fra både sol og radiator virker udtørrende. 

Det rigtige fodtøj
Vidste du, at hvis barnets sko sidder dårligt, kan foden med tiden vokse skævt og barnet kan få rygskader og dårlig holdning. Præcis derfor, er det vigtigt at vælge det rigtige fodtøj! Og hvad er så rigtigt fodtøj? Det er helt enkelt fodtøj der passer til fodens bredde, længde - og til svangens form. 

Det forkerte fodtøj
Fodtøj til børn med raske fødder skal have flade hæle – ikke over 10 mm. En højere hæl kan forrykke kropsvægtens naturlige fordeling af belastningen på hæl og forfod således, at forfoden bliver overbelastet. Det hæmmer bevægelsesfriheden og kan medføre belastningsskader.

Kilde: Foreningen for fodsundhed

Nyhedsbrev

Produktion