Gode råd

Børne sko

Det fodtøj barnet bruger til dagligt, skal være i materialer, der lader huden ånde.

Børnesko skal støtte foden og sidde ordentligt fast. Derfor skal hælkappen helst være fast og skoen må gerne kunne fastgøres med snørebånd, velcrobånd eller brede remme, der ikke strammer. De fleste begyndersko går lidt højere op om anklen end en almindelig sko. Det støtter barnets fod og er en god hjælp, mens barnet fortsat er lidt usikker på benene.

Meget åbne sko som fx klipklappere og meget åbne sandaler er uegnede til børn under 3 år, da små børn ikke kan styre fødderne i helt åbne sko, og samtidig er foden ubeskyttet.

Fodtøj skal som hovedregel ikke gå i arv. Fodtøj former sig efter foden og vil derfor ikke give den rigtige støtte til den, der arver skoen.

Sålen skal være så blød og fleksibel, at den kan følge fodens bevægelser. En grovmønstret sål giver mere stabilitet og skridsikkerhed, når barnet løber rundt.

Børnefødder sveder op til 2-3 spiseskefulde sved om dagen. Ca. halvdelen fordamper, men sko og støvler bør luftes godt og have mulighed for at tørre, når barnet kommer hjem.

Hælhøjden til børn med raske fødder må ikke være over 10 mm. En højere hæl forrykker kropsvægtens naturlige fordeling af belastningen på hæl og forfod således, at forfoden bliver overbelastet.

 

SE VORES FODMÅLER HER

Nyhedsbrev